Tirsdag nat den 20. december 2005 blev vi mere eller mindre uventet forøget  familien med to dejlige hvalpe. Vores hunde Aldo på 4 år og Zani på 18 måneder var blevet forældre for første gang. 

To tæver og en han – alle helt sorte. Desværre var den ene tæve dødsfødt selvom vi gjorde, hvad vi kunne for at genoplive hende. Tilgengæld var og er de andre to hvalpe sunde og raske og meget frække nu. Drengen er som sin far - rolig, elsker at være inde i varmen og meget lærenem mens tæven har hendes mors appertit, elsker at være ude og lege og er livlig og glad.

Et kuld på tre hvalpe er ikke meget, men dette skyldes meget sansynligt Zani’s daværende problemer med underlivet. Disse problemer er helt væk nu, så beslutningen om hvalpe var den rigtige også selvom vi endnu ikke har fået Aldo avlsgodkendt. Hans avlsgodkendelse var det sidste, vi tænkte på i den sammenhæng, idet det for os var vigtigere at få Zani rask.

Desuden har vi som ”førstegangsfødende” været glade for det lille kuld. Der har været rigelig gang i den alligevel. Alt gang foregår i let løb for at slippe for sylespidse tænder i benene, køkkenrulle budgettet har nået skyhøje beløb, vi har fået leveret gamle aviser fra nær og fjern og hundehårene på gulvene er blevet fordoblet, men når man så kigge ind i disse to dejlige hvalpe ansigter, så smelter man jo bare så det har været det hele værd.